Historien om Woow Plakater

Historien om Woow Plakater startede for meget meget længe siden. Faktisk lige så længe jeg kan huske, så har jeg været vild med at tage billeder. Alt kunne fotograferes hvis det stod til mig, men jeg må også indrømme at det var ikke alt der kunne vises frem. Der gik nemlig mange år før jeg fik styr på det med at tage de rigtig flotte billeder som folk faldt i svimer over. Men efterhånden som jeg blev bedre og bedre til det så begyndte folk at spørge efter mine nyeste foto.

Urban Explore – 2016

I 2016 tog jeg en af de store beslutninger i livet. Jeg ville ud med mit camera, mit video udstyr og Urban Explore. Jeg ville ud og besøge forladte steder. Jeg ville ud og se så mange glemte steder som det var muligt. Men jeg ville ikke kun se jeg ville ud og fortælle historierne fra de forskellige steder. Det er med tiden blevet til ikke mindre end 500 steder rundt om i europa og det er blevet til tusindvis af flotte unikke kunst plakater.

Hvad er Urban Explore?

Urban Explore er mig, mit kamera og mit codex Take Only Memories, Leave Only Footprints. Alt for mange ødelægger steder ved deres blotte tilstedeværelse. Men for mig handler det om billedet, historien og om kunsten ved kun at tage det med som jeg kan have i mit kamera. Når folk spørger mig Hvad er Urban Explore? Så kan jeg kun svare Sådan her Mig, mit kamera og mit codex.

Nogle af de ture jeg har været på har været helt utrolige. Forestil dig at gå 12 km gennem en skov for at finde en jagt hytte der ikke var til at komme ind i med mindre jeg skulle gennem taget. Eller hvad med en af alle de gange hvor jeg har været arresteret af politiet i lande hvor jeg ikke kunne sproget. Heldig vis har jeg altid været forberedt til mindste detalje. Jeg har nemlig ALTID haft en skriftlig tilladelse med mig fra ejeren af det sted jeg ville fotograferer. Der var også den gang hvor jeg sad en hel nat og sov på en klap stol for at vente på at solen stod op og lyset kom ind gennem de beskidte vinduer så jeg kunne tage de smukkeste motiver.

WooW Plakater Urban Explore - Forladte steder

WooW Plakater er også kunst

Efter hånden som historien udviklede sig om Woow Plakater så blev navnet skabe af sig selv. Ofte når folk kiggede på mine motiver så sagde de WooW meget ofte. Plakaterne gjorde indtryk på folk fordi de var så unikke og så autentiske som noget de ikke havde set før. Og igennem årene er det også blevet til mange tusinde billeder. Mange der så billederne ville have dem hjem og hænge på væggen eller ind på kontoret. Folk så mine plakater som kunst med en historie. Det var ikke bare et billede det var en historie fortalt i farver og med farver der trængte ind i folk. Gennem årene har jeg hørt mange mennesker fortælle om den historie de har knyttet til plakaten. Folk digter videre på den oprindelige historie. Derfor høre jeg mange sige at WooW plakater er også kunst. Kunst der kan hænge over alt i stor format og i mini format.